Det drejer sig om de moderne fællesskabsorienterede (10 procentpoint flere end i befolkningen), de
fællesskabsorienterede (8 procentpoint flere end i befolkningen), de traditionelle fællesskabsorienterede
(4 procentpoint flere end i befolkningen) og de moderne (4 procentpoint flere end i befolkningen). De
øvrige segmenter er underrepræsenterede blandt museernes brugere sammenlignet med befolknin-
gen generelt. Formålet med segmentinddelingen er at give museerne et redskab til at arbejde strate-
gisk og målrettet med deres formidling og kommunikation til de brugergrupper, som kommer på mu-
seerne, eller til at iværksætte tiltag til nye brugergrupper (ikke-brugerne) (Op.cit. p.7). I løbet af 2011
skulle der ifølge Kulturministeriet komme en undersøgelse af museernes ikke-brugere. Men hvilke
identitetsrelaterede karakteristika besidder de forskellige segmenter, som benytter de danske muse-
er? De fire segmenter er de fællesskabsorienterede, de moderne fællesskabsorienterede, de traditionelle
fællesskabsorienterede og de moderne.
Brugerundersøgelsens resultater har ikke vakt overraskelse i det danske museumslandskab; her har
de yngre brugere altid været en underrepræsenteret gruppe og de ældre og bedre uddannede, hoved-
saligt kvinder, været en overrepræsenteret gruppe. I de danske nyhedsmedier er resultaterne dog
blevet mødt med reaktioner som ”De danske museer er en lukket fest” (Politiken 19-04 2010) og ”Muse-
er må tiltrække de unge, ikke mindst på internettets sociale netværk” (Politiken 05-05 2010) og andre
artikler, der stiller spørgsmål ved museernes fremtidige rolle i et digitaliseret samfund, hvor de fleste i
befolkningen, især de yngre, er vant til at bruge internet og interaktive medier enten via computer
eller via mobiltelefonen (Kristeligt Dagblad 07-04 2010). Brugerundersøgelsens resultater viser sam-
menlagt, at en tredjedel af befolkningen aldrig kommer på museum, mens en anden tredjedel kommer
der sjældent – og i forlængelse heraf viser resultatet endvidere, at kun en tredjedel af befolkningen
benytter museernes hjemmesider. Opfordringen fra Kulturministeriet er klar: De danske museer må
rette fokus på brugerne, og derfor er det afgørende, at museerne benytter viden om brugernes forde-
ling, vaner, præferencer og perspektiver til at udvikle målrettede oplevelser både i museerne og på
hjemmesiderne – for som det pointeres, er det 21. århundredes museum summen af de platforme,
hvor museet er til stede (Kulturarvsstyrelsen 2009a, p.3; Kulturarvsstyrelsen 2009b).